ORTOLAN Slagleklipper T-40 serien
Fra 2,0 til 3,0 mtr
T40 serien er en kraftig model fra Ortolan, som er konstrueret med en stor diameter på rotoren samt kraftige hammerslagler.
Alle Ortolan slagleklippere leveres som standard med PTO aksel, hammerslagler samt bærerulle, men kan på bestilling leveres med Y-knive. Desuden leveres alle T40 modeller med mekanisk sideforskydning som standard.
Der er mulighed for at åbne bagpladen, hvilket giver meget plads til at materialet frit kan passere bag ud af maskinen. Dette giver en meget stor kapacitet i højt græs og gør denne model meget velegnet til slåning af brakmarker og lign.
Kan leveres med dobbelt 3-punkts ophæng, så man kan køre både front- og bagmontering uden at flytte ophæng.
Desuden er gearkassen konstrueret så PTO omløbsretningen kan være både højre og venstre, uden betydning for rotorens omløbsretning, hvilket gør den meget velegnet til traktorer med vendbar førerplatform. Denne gearkasse har 1000 omdr.
NYHED:
På bestilling kan denne maskine nu hjemtages med ekstra kraftig rotor med godstykkelse på hele 15 mm. Denne Heavy duty rotor anbefales til kørsel i skov eller steder hvor man kan risikere at ramme fremmedlegemer.
Standardudstyr:
Gearkasse med friløb
Kraftige slagler, 1,3 kg
Mekanisk sideforskydning
Selvrensende bærerulle Ø194 mm
Rotor diameter Ø194 mm
Rotor godstykkelse 10 mm
5 trækremme (4 stk - T40 200)
3-punktsophæng kat. II
PTO aksel